Hvem er vi

Gæstgiveri maj 2014 106

Gæstgiveri Bregninge er et lille hotel og restaurant. Det ligger  i Vester Bregninge i den gamle brugsforening. Fra foråret 2014 har vi, Marianne Linnet og Michael Rothe, drevet Gæstgiveriet.

Vi bestræber os på at gøre Gæstgiveriet til et levende sted. Vi har spændende og inspirerende aktiviteter til glæde  for både ærøboerne og for de turister, der besøger os i sommerhalvåret.

Vi har gode rammer for fester.  Samtidig arrangerer vi kurser, og lægger hus til møder og konferencer i mindre målestok.

 Hvad lægger rammerne op til….

Gæstgiveriet ligger i Bregninge landsby, tæt på Bregninge naturpark og Ærøs højeste punkt Synneshøj. Vi er nabo til Bregninge kirke med den berømte altertavle af Claus Berg.

Vi har 1 km til vandet til hver side.

Gå en tur ud ad landevejen, nyd bakkerne, freden, udsigten over Øhavet, klokkefrøernes kvækken, de græssende får, de stribede køer – her er fred og harmoni.

Vi har en fantastisk have i flere niveauer, hvor man kan slappe af i hængekøjen med en avis. For børn er der fine muligheder for at udfolde sig.

I vores lade finder du udstillingen ”Bregninge før og nu” en fotoudstilling der beskriver  hvordan landsbyen har udviklet sig gennem de sidste 100 år.

Gæstgiveri aftenfotos 069Gæstgiveri aftenfotos 089